ROSKILDE FJORD

"Breadcrumb Sponge", the latest addition (together with "Climate" in "Environtment") - not yet in english - sorry for the inconvenience.


Brødkrummesvamp

(Haliclona Paniceai).

I 2000 fandt amatørdykkere i området sydøst for Kølholm nogle usædvanlige eksemplarer af havsvampen brødkrummesvamp. Svampene blev fundet i den gravede rende, hvor der tidligere blev gravet østersskaller. Disse brødkrummesvampe var meget store efter danske forhold. Oftest er brødkrummesvampe i danske farvande blot et millimeter tyndt gulligt overtræk på sten eller skaller på lavt vand. Svampene ved Kølholm var op til 50 cm i diameter og stod stedvis så tæt som kålhoveder i en kålmark.

Havsvampe er primitive flercellede organismer, som hverken hører naturligt til i plante- eller dyreriget. De er karakteriseret af ikke at have nogen egentlige organer, men forskellige specialiserede celletyper. De lever af at suge vand med små organismer ind gennem en mængde små åbninger i svampen. Efter at føden er filtreret fra, ledes vandet så ud igen gennem noget større huller fra den centrale ”mave”. De har ofte et støtteskelet bestående af mikroskopiske nåle eller ”spikler”, og minder derfor meget om koraller..

Denne brødkrummesvamp var ca. 45 cm. i bredden og ca. 25 cm høj