Kølholm

Bakken på Kølholms sydende set fra nordenden.

Kølholm ligger lidt syd for Frederikssund. Den markante 14 meter høje bakke på sydenden, som har givet holmen navn, havde oprindelig en modpart på nordenden, men den blev bortgravet og materialerne fra den blev benyttet ved bygningen af Kalvøen og jernbanedæmningen, som førte hornsherredbanen over fjorden.

Geologisk er Kølholm en del af Skuldelev Ås formationen, som strækker sig fra Endelev Rev 10 km nord for Frederikssund over Kølholm, Skuldelev Ås, Skrivernæbbet, Færgebro Rev, Bognæs Vestskov, Kattinge og Kornerup til Lejre.

Øta skalleværket set fra toppen af Kølholm (1993).

I den snævre passage ved Kølholm fandtes for 7-8.000 år siden store østersbanker, som i dag danner en halv snes meter tykke lag af østersskaller. Disse har ind til 1995 været udnyttet til produktion af hønsefoder, tagpap og gødningskalk. Fabrikken er nu fjernet, og der er planer om at bygge en ny bro over fjorden her.

Det var også her, at man i 1963 udgravede de fem vikingeskibe, som i dag kan ses på Vikingeskibs Museet i Roskilde.

Svanerede i kanten af Kølholms hættemågekoloni.

På nordenden fandtes en stor hættemågekoloni, som i 1989 blev totalt ødelagt af rotter. Det samme gjaldt stormmåge- og fjordternekolonien. Først i vinteren 2001-02 lykkedes det at få bugt med rotterne. På sydenden findes en mindre sølvmågekoloni og en ret stor svanekoloni.

Rugende knopsvanehun på Kølholms nordlige del.

Inden rotteangrebene ynglede også et stort antal toppede skalleslugere i øens høje vegetation.

Vrag af kutter på tangen mellem nord- og sydøen.

Der er flere gange konstateret rovdyr på Kølholm. I 1992 fandtes således en husmår, som havde indrettet sig i det kuttervrag, som i mange år lå på øen, og i vintrene 2001 og 2002 blev der begge år fundet en tæveræv, som antagelig var døde af rottegift. Rovdyrene kommer i modsætning til rotterne ud på øerne over isen.


Kvælstofelskende planter (katost og oksetunge) i hættemågekolonien på Kølholms nordø.

Plantelivet på Kølholm er rigt. Således har hver side af den høje bakke sit eget karakteristiske plantesamfund. Af arter, specielle for Kølholm, kan nævnes svalerod og æselfoder, men den langt dominerende art er den kvælstofelskende store nælde, som udnytter mågernes gødning.

Æselfoder trives også, hvor mågerne har gødet jorden på Kølholm.