Fjordterne

Fjordterne på bundgarnspæl. Foto: Freddy Rosning..


Roskilde Fjord var tidligere et af fjordternens vigtigste yngleområder i Danmark. Sidst i 80’erne ynglede over en tredjedel af Danmarks fjordterner her, men i de senere år er den gået meget kraftigt tilbage, blandt andet på grund af rotter og ræve samt muligvis tilbagegang i fjordens bestand af småfisk. Flere af fjordternernes traditionelle ynglesteder benyttes - siden skarvernes indvandring i fjorden - af disse som rastepladser, der oversprøjtes af skarvernes eskrementer. Dette er givet en medvirkende årsag til ternernes tilbagegang.

Den har ynglet på stort set samtlige øer og holme i fjorden, men hvis den - af en eller anden årsag – har haft fiasko med sin ynglen på én lokalitet, så flytter den næste år til en ny, og der kan så gå adskillige år inden den vender tilbage.


Fjordternemenu.


Fjordternen lever mest af småfisk som hundestejler, kutlinger og tangnål, som den fanger ved at styrtdykke efter dem. I perioder med kraftig blæst vanskeliggøres denne fangstteknik, og da blæst og regn samtidig belaster ungerne, kan en periode med hårdt vejr i yngleperioden maj-juni komme til at koste fjordternerne dyrt. Flere af fjordens store kolonier har været udsat for rotter, som både dræber de voksne fugle og æder deres æg og unger. Mange år kommer der derfor kun ganske få unger på vingerne, men da fjordternerne kan blive op til en snes år gammel kan de alligevel opretholde bestanden.


Ringmærker med fjordterne.


Ringmærkninger viser at fjordternerne om efteråret trækker ned langs Europas og Afrikas vestkyst. De sydligste overvintrer helt nede i Sydafrika. Fjordens ældste ringmærkede ynglefugl blev 24 år.

Fjordternen er meget vanskelig at skelne fra dens nære slægtning havternen, som også yngler i fjorden.

Læs mere om fjord- og havternernes yngledynamik her (pdf).


Fjordternerede.





Se signaturforklaring her.

Bestandsudvikling for Fjordterne