Havterne

Rugende havterne.

Havternen yngler – ligesom fjordternen – på de fleste af fjordens holme og øer.


Havternereden er midt i billedet.

Havternen lægger ofte sin primitive rede så tæt ved strandkanten, at den overskylles i blæsevejr ved pålandsvind. Den yngler tit i blandede kolonier med fjordterner. Havternen kan blive endnu ældre end fjordternen. Til gengæld lægger den oftest kun to æg mod fjordternens tre, hvilket giver balance i bestandsregnskabet. Det ældste eksemplar i fjorden blev 28 år, den blev mærket som unge på Ægholm i 1986 og fundet død på Hyldeholm ved Skuldelev i 2014. Normalt bliver de dog ikke så gamle. Gennemsnitsalderen for fjordens ynglende havterner ligger på godt 8 år – mod fjordternens 7.


Menu: Hundestejler og tangnål.

Havternens føde består lige som fjordternens primært af småfisk som hundestejler m. fl., som den fanger ved styrtdykning. Bestanden af ynglende havterner voksede frem til midten af 90’erne lige som fjordternen, men siden da er den gået tilbage – dog ikke så voldsomt som fjordternen, hvilket nok hovedsagelig skyldes held. Dels har havternerne ikke været ramt af rotteangreb i samme grad som fjordternerne, og dels starter de deres æglægning cirka en uge tidligere, hvilket i flere tilfælde har reddet dem fra ødelæggelser på grund af blæst og højvande, selv om deres reder som regel ligger mere udsat end fjordternernes. De senere års tilbagegang skyldes måske tilbagegang i fjordens bestand af småfisk; men desværre ved vi for lidt om småfiskebestandene. Flere af havternernes traditionelle ynglesteder benyttes - siden skarvernes indvandring i fjorden - af disse som rastepladser, der oversprøjtes af skarvernes eskrementer. Dette er givet en medvirkende årsag til ternernes tilbagegang.

Havternerne ankommer til fjorden først i maj, og allerede i august trækker de væk igen. Trækket går - lige som fjordternens - ned langs Europas og Afrikas atlanterhavskyst, men de trækker endnu længere mod syd, og nogle af dem når helt ned til Antarktis. Det er en af de fugle, som har det længste træk (de nordligste ynglepladser ligger helt oppe ved polarcirklen), og i sammenhæng med deres høje alder bliver det en enorm strækning, som en havterne tilbagelægger. Til gengæld har den ikke mange mørketimer i sit liv.

Hav- og fjordterner kan være meget vanskelige at skelne i naturen.

Læs mere om fjord- og havternernes yngledynamik her (pdf).




Se signaturforklaring her.

Bestandsudvikling for Havterne